Pellets 4844847

ETA PE-K pillefyr 105 - 220 kW

Et effektivt pillefyr med fuldautomatisk rensning og fjernelse af aske

PE-K pillefyret er en ideel varmeløsning til flerfamiliehuse, erhvervsbygninger, kommunale institutioner, eller som centralvarmeanlæg for flere boliger.

Den høje ydelse og fuldautomatiske rensning og pillesug gør dette pillefyr til en brugervenlig og højtydende varmeløsning.

Med et pillefyr kan omlægning fra olie betale sig

ETA PE-K pillefyret er specielt udviklet til den øgede efterspørgsel på alternative varmeløsninger til opvarmning med olie i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger. I dag ved vi, at opvarmning med fossile brændsler er skadeligt for vores miljø.

Det er tilmed også en dyr varmeløsning. Derfor er det fornuftigt på alle parametre, at skifte til et pillefyr – både fordi det er miljøvenligt, fordi træpiller er en vedvarende ressource og fordi prisen på træpiller er lav.

Et ETA PE-K fuldautomatisk pillefyr er næsten lige så nemt at passe og betjene som et oliefyr. Da ETA udviklede PE-K pillefyret, blev der ikke kun tænkt på nyopførte bygninger, men også eksisterende bygninger med oliefyr var i fokus. For når du skifter et olie- eller gasfyr ud med et PE-K pillefyr, er det typisk ikke nødvendig at foretage de store bygningsændringer.

Pillefyret kan ofte placeres, der hvor oliefyret har stået, og med kedlens kraftige sugeudstyr og en effektiv forsyningskanal, kan pillelageret placeres op til 20 meter væk fra kedlen - f.eks. der hvor olietanken hidtil var placeret.

    • Høje virkningsgrader og lave emissionsværdier
    • Fuldautomatisk rensning og fjernelse af aske
    • Integreret pillesug - træpillerne suges automatisk fra et eksternt pillelager til pillebeholderen
    • Stor pillebeholder på 60 kg integreret i kedlen betyder færre opfyldninger
    • Stor, men let, askebeholder der kun sjældent skal tømmes
    • Lambdasonde der kompenserer for forskelle i pillekvaliteten
    • Flere kedler kan serieforbindes for større effekt
    • Kraftigt sugeelement tillader, at pillelageret placeres op til 20 m fra kedlen
    • Kedlen udfører en fuldstændig ren forbrænding, der giver optimal udnyttelse af træpillerne
    • Cellesluse, der giver fuld tilbagebrandssikkerhed
    • Mulighed for tilslutning af ekstra varmekilder - f.eks solvarme
    • ETAtouch styring, der giver mulighed for styring og overvågning via PC, smartphone og tablet
    • Fjernbetjening via internettet, valgfrit GSM-modem til SMS-meddelelser
  • Er der brug for en ekstra stor varmeløsning, kan to, tre eller flere pillekedler installeres i kaskade.

    Det har den østrigske producent ETA udviklet og optimeret på, således at rør, buffervolumen, pumper og installation er reduceret til et minimum, og nemt kan integreres med allerede eksisterende løsninger.

    Driften kan optimeres med flere kedler, da det bl.a. giver mulighed for at anvende forskellige brændselstyper. F.eks. kan den ene kedel fyre med piller, mens en anden benytter resttræ osv.

    Ydermere kan en eller flere kedler lukkes ned i perioder med mindre behov, mens man ved et eventuelt nedbrud i én kedel, altid er sikker på at have et fyr i drift.

ETA Display

ETA Touch

Fuld styring af dit varmesystem på PC, tablet og smartphone Når du tilslutter dit ETA træpillefyr til internettet, kan du se og redigere alle varmeindstillinger via din telefon, tablet eller pc - uanset hvor i verden du er.

Eta Reference (1)

Referenceprojekter - ETA biomassekedler

Inspiration til varmeløsninger med biomassekedler fra ETA

Kontakt vores tekniske konsulenter